Tak for Sankthansaften mm

Kære beboere i Baunegaardens Ejerlav,

Midsommersolen danser og vi har netop afsluttet en rigtig hyggelig Sankthansaften med stor deltagelse. Det har været en fornøjelse at arrangere – og forventer et lignende koncept næste år. Stemningen var god og vejret var med os – lad bare sommeren kommer an. Dette nyhedsbrev giver et tilbageblik på de aktiviteter som er afsluttet, men kigger også fremad med fokus på emner, hvor vi har et fælles ansvar.

Grøn dag med stor succes.

Som noget nyt har vi valgt at invitere alle beboere til grønne dage, det betyder ikke at alle kan eller skal deltage, men derimod et udtryk for at bestyrelsen ønsker at informere om aktiviteter og projekter, som er vores alles fælles ansvar og interesse. Med en succesfuld deltagelse fra ca. 20 beboere, fik vi repareret, malet og olieret bænke og skraldespande, ryddet op de grønne områder mm. Det er virkeligt positivt at se så mange stå sammen om det vi har i fællesskab. Det skal vi passe på, men også huske at nyde.

Rottebekæmpelse

Bestyrelsen har konstateret flere tilfælde af rotter end normalt og en blid vinter har givet gode kår for skadedyr. Flere beboere har haft rottefængeren forbi for at bekæmpe rotterne. Når naboen har rotter udendørs, så har du det sikkert også. Bekæmpelsen af rotter er derfor også et fælles ansvar, som vi skal bekæmpe sammen og som skal anmeldes til Fredericia Kommune: Anmeld rotter

Giv-et-praj og få udbedret utilfredsstillende vejforhold.

Bestyrelsen har iværksat nogle småreparationer af vejen samt andre tilkørselsforhold i kvarterets område. Med appen fra Fredericia Kommune; ’Giv et praj’, kan beboere på vejen selv iværksætte udbedringer, som huller, rampe- og fortovsforhold og lignende. Alternativt, så ring eller skriv til bestyrelsen, så kan vi indmelde forholdet via ’giv et praj’-appen.

Sommerfest til August – krebsegilde, snaps eller charcuteri

Til sidst vil jeg reklamere for vores nye sommerfest, som er planlagt til den 29. August 2020 kl. 1500. Sommerfesten bliver med egenbetaling, men til gengæld lover bestyrelsen et hyggelig og anerledes arrangement for både store og små. Der vil blive fremsendt officielle invitationer ud til alle beboere, så snart vi har det praktiske bedre på plads.

Med ønsket om en rigtig god sommer
Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *